Vejrdata leveres af Vestas wind. It means the world to us

Vindstyrke

tirsdag d. 27. mar 2012 af vejret.dk

Vindstyrke

Vindstyrke

Europa - Skydække © 2012 EUMETSAT

2014-04-19T20:00:00.000Z2014-04-19T21:00:00.000Z2014-04-19T22:00:00.000Z2014-04-19T23:00:00.000Z2014-04-20T00:00:00.000Z2014-04-20T01:00:00.000Z2014-04-20T02:00:00.000Z2014-04-20T03:00:00.000Z2014-04-20T04:00:00.000Z2014-04-20T05:00:00.000Z2014-04-20T06:00:00.000Z2014-04-20T07:00:00.000Z

Lørdag 19/04
kl. 22:00 1 af 12

Prev Next

Vinden og dens kræfter har til alle tider påvirker menneskers gøren og laden. Indtil for blot nogle få hundrede år siden blev vindens styrke, af de fleste mennesker, opfattet subjektivt og vindens rasen under en voldsom storm kunne opfattes som naturens eller gudernes vrede.

I dag har vi en meget nøjagtig forståelse og beskrivelse af den fysik der ligger til grund for vindens retning og hastighed. Vi ved i dag, at vinden primært er styret af tryk- og temperaturforskelle, jordens rotation og landskabets udformning.

Vindens hastighed angives i dag typisk ved SI-enheden meter pr. sekund (m/s), hvilket ganske enkelt fortæller hvor mange meter en "luftpakke" bevæger sig i løbet af et givent tidsrum målt i sekunder.
Hvis man blæser frøene af en mælkebøtte og observerer at disse frø eksempelvis har svævet ni meter i løbet af tre sekunder, har man da bestemt vindens hastighed til tre m/s eller ca. 10 km/t. Den skarpe observatør vil måske også iagttage, at frøene med tiden spredes fra hinanden og ikke helt følger samme bane. Kompleksiteten af vindens strømninger, selv på helt lille skala, ses altså mange steder i naturen når man kigger efter.

At kategorisere vindens styrke er af samme årsag ikke helt trivielt, og en milepæl blev rundet da den Irskfødte admiral Francis Beaufort under et togt ud for Sydamerikas kyster i 1805, definerede den første vindstyrkeskala ud fra sine observationer under sejladsen.
Skalaen er i løbet af årene blevet justeret og der blev gjort tilføjelser så vindstyrken på land også kunne vurderes.
Derudover er vindstyrken blevet omsat til intervaller for den tilsvarende vindhastighed i de gængse måleenheder.

Takket være Beaufort-skalaen kan man altså ved at kigge på havets tilstand give en rimelig og reproducerbar vurdering af vindens styrke til søs. Ligeledes kan man ved at iagttage træer, flag og røg fra skorstene mv. vurdere vindstyrken til lands.

Beaufort-skalaen beskriver vindens styrke til søs og til lands på en skala der spænder fra 0 til 12 således at 0 svarer til helt stille vejr imens styrke 12 fortæller at vinden er af orkanstyrke. Så når man i en vejrmelding hører, at vinden eksempelvis bliver jævn, ved man ud fra nedenstående tabel, at det svarer til at vindens hastighed kommer til at ligge imellem 5,5 og 7,9 m/s. Ud fra tabellen kan jævn vind også oversættes til at der kan observeres mindre bølger med hyppige skumtoppe eller, at man vil se bevægelse i træerne af kviste og mindre grene til lands.

Skalaen er altså blevet moderniseret og oversat til mere gængse og præcise mål af vindstyrken (m/s, knob, mph osv.)
Den er stadig brugbar og benyttes af sejlere verden over, dog måles vindens hastighed nu nemt med et kop-anemometer i m/s eller knob.
Der findes i dag tilmed applikationer der kan analysere vindstøjen vha. mikrofonen på smartphonen og dermed angive vindens hastighed med rimelig præcision. I vindenergibranchen benyttes højteknologiske målere kalder (Light Detection And Ranging), som kan måle vindens hastighed i forskellige højder samtidig fra jorden.