Vejrdata leveres af Vestas wind. It means the world to us

Marts måned blev den 4. varmeste i 138 år.

tirsdag d. 03. apr 2012 af vejret.dk

Dette satellitbillede (copyright 2012 EUMETSAT) viser højtrykket over Vesteuropa d. 27 marts.

Dette satellitbillede (copyright 2012 EUMETSAT) viser højtrykket over Vesteuropa d. 27 marts.

Europa - Skydække © 2012 EUMETSAT

2014-04-19T12:00:00.000Z2014-04-19T13:00:00.000Z2014-04-19T14:00:00.000Z2014-04-19T15:00:00.000Z2014-04-19T16:00:00.000Z2014-04-19T17:00:00.000Z2014-04-19T18:00:00.000Z2014-04-19T19:00:00.000Z2014-04-19T20:00:00.000Z2014-04-19T21:00:00.000Z2014-04-19T22:00:00.000Z2014-04-19T23:00:00.000Z

Lørdag 19/04
kl. 14:00 1 af 12

Prev Next

Den kølige start på April står som et klart modstykke til det lune vejr vi oplevede i slutningen af marts hvor vi fik rekordtemperaturen på hele 19,1° målt den 27. marts ved Stenhøj i Vendsyssel.

Siden 1990 er der ikke målt højere temperaturer end dette i løbet af marts måned, men det forsommerlige vejr sluttede brat i slutningen af marts med snebyger på månedens sidste dag.
Den koldeste temperaturmåling i marts blev på -4,2° i Nordsjælland ved Sjælsmark.

Marts måneds middeltemperatur på 5,7°C, som i øvrigt svarer til klimanormalen for april, blev den fjerdehøjeste der er registreret, siden man i 1874 begyndte at lave systematiske vejrmålinger. Klimanormalen for marts er 2,1°C. Marts middeltemperatur (5,7°C) for 2012 er kun målt højere i 1938 (6,0°C), 1990 (6,1°C) og 2007 (6,1°C). Den koldeste middeltemperatur for marts måned man har registreret var -3,5°C i 1942.

Særligt lunt vejr i det tidlige forår kan typisk give anledning til færre skyer og mere solskin end normal. Dette skyldes at de kolde luftmasser, der er typiske for årstiden, ikke indeholder så meget vanddamp. Derudover vil der i forbindelse med et højtryk være nedsynkning, hvilket hæmmer skydannelse.

Når solen så brænder igennem det skydækket der evt. måtte være og temperaturerne stiger efterhånden som solen får fat, vil de sidste skyerne opløses, hvorved solen får yderligere mulighed for at opvarme landområderne.
Solindstrålingen er altså i slutningen af marts, hvor vi jo også har forårsjævndøgn, igen blevet en afgørende faktor for hvor høje temperaturer vi kan nå.
Det at solens kan brænde igennem skydækket og dermed øge opvarmningen ved jorden, som så igen varmer den nederste del af atmosfæren nok op til at opløse de lave skyerne (i relativt kold og tør luft) og dermed give solen endnu bedre mulighed for at stråle ind og varme op, er hvad man betegner som en "positiv feedback mekanisme" - og denne mekanisme var medvirkende til at give os den behagelige varme periode i marts.

For nu må vi dog slås med en meget kold start på april måned med både sne, slud og hagl. Dette er dog helt normal og april måned er jo netop kendt for sit omskiftelige vejr.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S
(klima kilde: DMI)